Hontokarate.dk © • tlf 41319111

 

 

Karate for alle

 

Om karate

 

 

 

 

Karate består af tre grundelementer: kihon (basisteknik), kata (øvelsesrække) og kumite (kamp). Nedenfor kan du læse om de tre elementer. Kilde: spatzek.dk

 

Kihon

Kihon er indlæring af grundteknikker, og har til formål at indøve bevægelserne rent teknisk, det vil sige, præcision, kraftkoncentration og reflekser. Kihon er en enkel, men vigtig træningsform, som udgør den væsentligste del af træningen. Efter indlæring af enkeltteknikker er næste skridt ido kihon (basisteknik under bevægelse) hvor forskellige basisteknikker kombineres med bevægelse i forskellige stillinger. Her trænes elementer som timing, balance, koordination og koncentration. Målet med Kihon er at kunne udføre de samme teknikker på den samme præcise og stærke måde som under stående basisteknik.

 

Kata

Træning af Kata er en meget vigtig del af Karate. Kata er en serie af teknikker, der udføres i en bestemt rækkefølge.
Kata-træning er kamp mod flere usynlige modstandere. Hver Kata indeholder helt bestemte teknikker, som stiller stor krav til teknik, koordination, balance, timing og koncentration.
De første Kata'er er relativ korte og simple. Senere bliver de længere og mere avancerede. Kata er den ældste form for karatetræning.


 

De 26 standard Shotokan Kata:
Heian Shodan, Heian Nidan, Heian Sandan, Heian Yondan, Heian Godan, Tekke Shodan, Bassai-dai, Jion, Enpi, Kanku-dai, Hangetsu, Jitte, Gankaku, Tekki Nidan, Tekki Sandan, Bassai-sho, Kanku-sho, Chinte, Sochin, Nijushiho, Jiin, Meikyo, Wankan, Unsu, Gojushiho-sho, Gojushiho-dai.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kumite

Kumite betyder bogstavligt sparring/kamp, og er når to personer træner deres teknikker imod hinanden.
Kumite er evnen til at anvende alt hvad man har trænet i Kihon og alt man har lært i Kata imod en modstander.
Måden man træner Kumite er igennem et sæt angrebs- og forsvars-rutiner. Selvom der er et element af gentagelser af forsvarsanvendelser bliver ens færdigheder i at angribe en modstander og forsvar af en modstanders angreb hurtigt udviklet.

Kumite giver mulighed for at "afprøve" ens Karate. Kumite giver dig mulighed for at prøve alle de teknikker du kan mod en lige eller bedre modstander. Når du kæmper i Dojo (træningssalen) skal målet ikke være at vinde, men af få afprøvet dine teknikker, om dine teknikker virker eller ikke virker for dig.